I gruppen er vi blevet enige om, at alt det vi laver er set ud fra vores virkelighedsopfattelse af denne uges leverance.
Video 1:
Vores undervisere har valgt, at vi skal lave en video om hvordan forskellige virkelighedsopfattelser kan udfolde sig. I videoen ser vi barnet Torben tisse i et blomsterbed. Pædagogen Tue ser Torben tisse i blomsterbedet. Tue sætter sig ind i Torbens virkelighedsopfattelse om, at blomsterne er ved at dø, og at de så skal vandes. Han stiller sig derfor ved siden af Torben og tisser med. Tue har nu forsøgt, at sætte sig ind i Torbens virkelighedsforståelse og anerkender hans virkelighedsopfattelse. Pædagogen Birgitte kommer, og opdager hvad Torben og Tue laver. Hun kan ikke sætte sig ind i Torbens virkelighedsopfattelse, så hun bliver vred. Birgitte ser det derfor ikke udfra Torbens virkelighed. Hun har sin egen virkelighedsopfattelse, som “siger” at man ikke tisser i bedet.
Vi synes, at denne videoopgave med virkelighedsopfattelser har været okay let at komme igennem. Virkelighedsbegrebet var til at forstå, og det var nemt at finde på noget at lave en video om. Vi var enige og har en god kommunikation i gruppen. Filmen fik vi i første hug. Man kan godt mærke, at det er et skuespil frem for virkelighed for ægtheden mangler.
Video 2:
Vi skulle vise et videoklip med en samtale, hvor udtryk bliver forstået helt forskelligt, når der skiftes kontekst. I film 1 af 2 ser vi tre pædagoger. Den ene pædagog har bagt boller til forældremøde. De andre pædagoger roser bollerne, ved at sige at de er store og flotte. I film 2 af 2 ser vi 3 venner. Den ene har bagt boller, og den samme sætning om store boller bliver sagt. Her kan man se at den samme sætning bliver tolket anderledes i forskellige kontekster.
Video 3:
Opgaven gik ud på at lave et videoklip af en samtale, hvor pædagogen er bevidst om cirkulæriteten. Hvad siger gør og tænker pædagogen. Vi skal også vise samme situation, hvor pædagogen tænker mere lineært. I det første klip, altså i den lineære situation ser vi en pædagog spille guitar og prøver at få lille Laura med i musiktimen. Lille Laura har ikke lyst og siger fra. Pædagogen bliver frustreret og hæver tonelejet. Laura hæver så også tonelejet, fordi pædagogen gør det. Dette fortsætter i en uendelighed. I klip to ser vi næsten samme situation, men den ender ud i den cirkulære model, hvor pædagogen reflekterer over sin egen påvirkning på Laura. Da pædagogen stopper med at råbe, stopper Laura også og de er begge glade.
Denne opgave var lidt svær. Vi var i tvivl om hvordan vi skulle formidle det. Da det var svært, at kende forskel på den lineære og den cirkulære model. Vores kommunikation var super god og vi kom frem til en fælles løsning om denne opgave. Som tidligere nævnt kunne vi mærke forskel, da det var indøvet skuespil. Derved forsvandt ægtheden.
Video 4
I sidste opgave skulle vi lave et videoklip med en samtale, hvor deltagerne ikke er bevidste om domænerne. Vi skulle vise samme situation, hvor mindst en af deltagerne er bevidste om domænerne. I klip 1 ser vi to pædagoger have en samtale om lille Albert, som har rengøringstjansen, men vil ikke gøre rent. Den ene pædagog snakker ud fra det produktive domæne, og følger personalehåndbogen. Den anden pædagog er i det æstetiske domæne, og synes at det er synd for Albert. De snakker forbi hinanden, da de er i hvert sit domæne. I klip to ser vi samme situation, hvor hver pædagog er i hvert sit domæne. Her bliver den ene bevidst om den andens domæne og hopper derfor over i den andens domæne. Da de begge er i samme domæne nu, finder de et fælles ståsted, herved får de en bedre forståelse af hinanden og samtalen.
Vi havde nogle vanskeligheder for denne opgave med at finde en fælles forståelse af de forskellige domæner. Men via god kommunikation, endte vi i en fælles forståelse. Sjovt nok, ser og føler vi også her en forskel på en ægte samtale og skuespillet. Da skuespil er mere sat op og fake, mangler der ligesom et flow i samtalen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar